U13 Drenge er holdet for alle drenge født i 2013 eller 2014 som gerne vil spille håndbold og have det sjovt sammen med alle de gode holdkammerater.
Træning er 2 gange om ugen mandag (17.00 – 19.00) og torsdag (16.00 – 17.30).
Når du spiller håndbold på U13 Drenge kommer det til at være SJOVT – men du kommer også til at få sved på panden. Vi skal udvikle spillernes håndboldmæssige færdigheder (kaste, gribe, hoppe og skyde) individuelt gennem forskellige øvelser. Vi har også fokus på at styrke den enkeltes fysik, dette sker blandt andet ved fælles løbetræning i forbindelse med træning om mandagen.
I vores træning fokuserer vi på, at en spiller ikke kun spiller en position, vi skal have alsidige spillere der ikke fastlåses til kun at spille en plads på banen. Derfor vil spillerne blive rykket rundt på de forskellige pladser, men vi har selvfølgelig fokus på at spillerne skal have positive oplevelser med de pladser som de træner/spiller. I træningen bliver der i større grad lagt vægt på det at være en del af et hold, og få forståelsen af hvilke opgaver den enkelte spiller har, så holdet spiller så godt som muligt.
Vores tilgang til træning og kamp vil altid være, at vi skal turde at foretage et valg og måske fejle. Vi vil altid støtte op om de valg som spillerne foretager på banen og opfordre dem til at turde gøre noget i stedet for at blive passive og håbe på at de andre gør noget godt. Vi lærer af vores fejl og det gør os i sidste ende til en bedre spiller.
Vi har i år 1 hold tilmeldt turneringen i C-rækken.
Udover turneringen deltager holdet også i de 2 ture som klubben arrangerer til stævner med overnatning (et i efteråret og et i foråret).
Holdets ansvarlige træner er Brian Sønder, som har været træner i klubben i 7 år. Vi har Bastian med som ungtræner, der når han ikke hjælper til på U13 holdet, spiller på klubbens U15 drenge hold. Majken Skoulund Nielsen er holdleder for årgangen.
Træningstider:
Sted: Slangeruphallen Hal 2
Mandag: 17:00 - 19:00
Tirsdag: 16:00 - 17:30
| Dato | Beløb |
|---|---|
| 21. aug | 600,00 kr. |
| 15. jan | 600,00 kr. |